Praksisudvalgets konference om Forskningsformidling

Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) afholdt onsdag den 23. marts 2011 kl. 13.45 – 17.00 - som led i udvalgets almindelige forpligtelse til at tage initiativ til, at der foregår en drøftelse af normerne for god videnskabelig praksis - konferencen "Forskningsformidling".

Konferencen havde til formål at belyse og drøfte det overordnede emne "Forskningsformidling" og består af temaerne "Formidlingsforpligtelsen" og "Varetagelse af god videnskabelig praksis ved formidling i medierne".

Fælles for temaerne var således formidling af forskningsresultater og dilemmaer og/eller spørgsmål i forbindelse hermed. I førstnævnte tilfælde - "Formidlingsforpligtelsen" – er fokus rettet mod selve forpligtelsen til at formidle, afgrænsning af pligtens nærmere indhold og udstrækning, samt hvordan forpligtelsen bør/skal håndteres. I sidstnævnte tilfælde - "Varetagelse af god videnskabelig praksis ved formidling i medierne" - er fokus på de uafværgelige dilemmaer, som forskeren står over for i forbindelse med pressekontakt.

Under temaet " Formidlingsforpligtelsen", som udspringer af universitetslovens krav om formidling, berøres dels det nærmere indhold af formidlingsforpligtelsen og dennes udstrækning, samt spørgsmålet om hvordan den enkelte forsker skal/bør håndtere dette.

Som spørgsmål i denne forbindelse kan nævnes:

  • Hvad kan udledes af universitetslovens krav om formidling?
  • Hvordan skal forpligtelsen nærmere udmøntes? Hvor meget tid skal forskerne bruge på formidling? Hvilke sager bør/skal tages op? Hvilken direkte/indirekte forpligtelse består der for den enkelte forsker til at udtale sig?
  • Skal/bør forpligtelsen udlægges som en selvstændig (påhvilende den enkelte forsker/de enkelte forskningsteams) eller en institutionel forpligtelse?
  • Består der en selvstændig forpligtelse til at korrigere forkerte oplysninger i debatten?
  • Er forskernes tid i medierne godt givet ud? (Forholdet til universitetslovens krav om formidling og den enkelte forskers karrieremuligheder - incitamentsstruktur)

Temaet "Varetagelse af god videnskabelig praksis ved formidling i medierne" vedrører den grundlæggende problemstilling, der består i, at den diskussion, der føres i medierne, nødvendigvis må være mere enkel end den videnskabelige diskussion, der føres i artikler og på konferencer.

Som spørgsmål i denne forbindelse kan nævnes:

  • Hvor høj grad af simplifikation er forsvarlig? Mediernes krav om enkle budskaber i one-liner-form (også om komplicerede emner). Det er delikate spørgsmål, der kræver mange mellemregninger, hvilket der ikke er mulighed for i det offentlige rum. Den væsentlige problemstilling er, hvorvidt den nødvendige simplifikation korrumperer budskabet. 
  • Hvordan bør forskerne forholde sig til problemstillingen vedrørende det forhold, at eventuelle - eller snarere alle - forbehold ikke kommer frem?
  • Dilemmaet for den enkelte forsker mellem på den ene side formidlingsforpligtelsen eller ønsket om at formidle forskningsresultater og på den anden side problemstillingen vedr. den nødvendige simplifikation med risiko for, at budskabet forvanskes.
  • Hvor går grænserne for dygtige spinfolks brug af medierne i forbindelse med fremme af en sag sammenholdt med kravene til åbenhed og redelighed?
  • Individuel profilering af forskeren vs. universitetets/samfundets interesser.

Se program for konferencen