Praksisudvalgets konferencer

Held on 19 November 2024 - 15.00-18.30

According to the Danish Code of Conduct for Research Integrity universities and other research institutions “should allow access to … primary … data, except when this is in conflict with contractual legal obligations or current regulations on for example ethical, confidentiality or privacy matters or intellectual property rights”.

Furthermore, the European Code of Conduct for Research Integrity provides that “researchers, research institutions, and organizations ensure that access to data is as open as possible, as closed as necessary”.

In line with these principles funders and journals usually impose strong requirements for researchers regarding the sharing of research data.

However, there are also legitimate limits to data sharing, for example due to concerns regarding the protection of personal information, national security or legitimate commercial interests.

This conference aims to discuss these limits and shed light on how such concerns may be respected, without imposing more limits to data sharing than strictly necessary.

Afholdt 1. december 2022

Foruden pligten til at forske og undervise er formidling og bidrag til den offentlige debat hovedopgaver for universitetsforskeren.

Hvor formidling omfatter en bred vifte af opgaver, som udføres over for forskellige dele af samfundet (fx produktion af populære faglige fremstillinger og deltagelse som eksperter i medier og i sagkyndige råd og nævn mv.), er det lidt vanskeligere at sætte ord på, hvorledes universitetsforskeren forventes at deltage i den offentlige debat. Og endnu vanskeligere er det at afgrænse de faglige og etiske grænser, der bør være for denne debatdeltagelse.

Praksisudvalgets konference i 2022 havde til formål at bringe nogle af de etiske spørgsmål, der opstår i den del af forskerens virke, der finder udtryk i formidling og debat i offentlige medier, når forskeren stiller sig til rådighed for interviews eller selv afsender bidrag til den offentlige debat, fx i form af kronikker og podcasts.

Konferencen havde med fire hovedtemaer med indlæg og efterfølgende afholdes debat med forskere fra et bredt spænd af fagområder, for at få belyst de etiske spørgsmål så godt som muligt

Konferencen foregik tordag den 1. december 2022 kl. 15.00-17.30, og afholdes i Festsalen, Frue Plads 4, 1017 København K.

Afholdt 18. november 2021 kl. 14-17.30, Festsalen

Konferencen blev afholdt som led i Praksisudvalgets almindelige forpligtelse til at tage initiativ til, at der foregår en drøftelse af normerne for god videnskabelig praksis.

Forskning og uddannelse er universiteternes raison d’être. Universiteterne har forskningsfrihed, og den frihed bør udøves uafhængigt af særinteresserer. Men hvad stiller man op, hvis der opstår en interessekonflikt for den enkelte forsker, institut eller center i forhold til et forskningsprojekt eller måske mere generelt til hele forskningsfelter?

Målet med konferencen var at stille skarpt på en række hyppigt forekommende interessekonflikter og drøfte løsninger herpå – generelt og inden for særlige forskningsområder.

Konferencen afsluttedes med en debat med forskere fra et bredt spændende tværsnit af fagområder som inspiration til det videre arbejde med at håndtere interessekonflikter.

Konferencen foregik mandag den 18. september 2021 kl. 14.00-17.30. Konferencen blev afholdt i Festsalen, Frue Plads 4, 1017 København K.

Afholdt 16. september 2019 kl. 14-17, Festsalen

Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) afholdt mandag den 16. september 2019 en konference om studerende i forskning.

Konferencen blev afholdt som led i Praksisudvalgets almindelige forpligtelse til at tage initiativ til, at der foregår en drøftelse af normerne for god videnskabelig praksis.

Forskning er grundlaget for og hjertet i det moderne universitets virke. Særkendet ved universitetsuddannelserne er den forskningsbaserede undervisning. I lyset af det, er det vigtigt at involvere de studerende i forskning – hvad enten de skal bruge deres uddannelse uden for forskningsverdenen, eller de vælger en forskerkarriere.

Det fremgår tillige af Københavns Universitets strategi, ”Talent og samarbejde”, for universitets udvikling frem til 2023, at Københavns Universitet blandt andet vil fokusere på områderne ”uddannelse med tættere kobling til forskning og praksis”, samt ”tiltrækning, udvikling og fastholdelse af videnskabeligt talent”.

Målet med konferencen var, at inspirere til øget inddragelse af studerende i forskning og samtidig kortlægge og foreslå løsninger på de problemstillinger vedrørende god videnskabelig praksis, som dette kan give anledning til. Med hensyn til det sidste blev der fokuseret på temaerne ”Forfatterskab og ejerskab til data” samt ”datamanagement”.

Afsluttende var der en fælles drøftelse af det videre arbejde med at inddrage de studerende i forskning på en måde, så det sikres at forskningsintegriteten er i højsædet.

Konferencen foregik mandag den 16. september 2019 kl. 14.00-17.00. Konferencen blev afholdt i Festsalen, Frue Plads 4, 1017 København K.

3. oktober 2018 kl. 14-17, Auditorium 1

Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) afholdt onsdag den 3. oktober 2018 en konferencen om undervisning i god videnskabelig praksis.

Ifølge ’Den danske kodeks for integritet i forskning’ (’The Danish Code of Conduct for Research Integrity’) skal bachelor- og kandidatuddannelserne indeholde en introduktion til principperne for integritet i forskning og ansvarlig forskningspraksis. Kodeksen er en national adfærdskodeks udarbejdet af Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet, som er tiltrådt af Københavns Universitet.

Praksisudvalget har fået indsigt i undervisningsaktiviteter på de forskellige fakulteter og kan konstatere, at undervisningen foregår på meget forskellige måder. Undervisning i god videnskabelig praksis og god studiepraksis foregår på introforløb, i kurset videnskabsteori, i introduktion til bachelor- og kandidatspeciale samt på diverse metodekurser. Det kan også konstateres, at der er store forskelle på de enkelte uddannelser i forhold til, hvor systematisk og omfattende undervisningen er.

Konferencen havde til formål at belyse og drøfte undervisning i god videnskabelig praksis og god studiepraksis på bachelor- og kandidatniveau. Konferencen ville endvidere belyse de studerendes viden om og forståelse af god praksis, samt udviklingen af målrettet undervisning i ansvarlig forskningspraksis og god studiepraksis til bachelorstuderende.

Afsluttende var der en drøftelse af behovet for fælles krav og retningslinjer på området.

Konferencen foregik onsdag den 3. oktober 2018 kl. 14.00-17.00 i Auditorium 1, Frue Plads 4, 1017 København K.

4. oktober 2017 kl. 14-17, Festsalen

Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) afholdte onsdag den 4. oktober 2017 en konference om det nye uredelighedssystem.

Konferencen havde til formål at belyse og drøfte den nye uredelighedslov ”Lov om videnskabelig uredelighed m.v.”, der trådte i kraft den 1. juli 2017. I forbindelse med den nye uredelighedslov er der oprettet et nævn for videnskabelig uredelighed (Nævnet for Videnskabelig Uredelighed). Nævnet skal behandle de sager, der vedrører videnskabelig uredelighed, mens de sager, der omhandler tvivlsom forskningspraksis, skal løses af den involverede forskningsinstitution.

Konferencen bestod af temaerne: ”Normerne/de materielle regler” og ”Det nationale og det institutionelle niveau – arbejdsdeling og procedurer”.

I relation til det første tema, ”Normerne/de materielle regler”, blev det blandt andet drøftet, om ”Lov om videnskabelig uredelighed” ændrer de videnskabsetiske standarder, hvordan loven trækker grænsen mellem fusk og sjusk, og hvad loven betyder for praksisudvalgenes opgaver.

I relation til det andet tema, ”Det nationale og institutionelle niveau – arbejdsdeling og procedurer”, blev der blandt andet drøftet sagsgange, arbejdsdeling og procedurer, hvordan sagerne skal håndteres af universiteterne, og praksisudvalgenes rolle i det nye system.

Som spørgsmål under temaerne kan nævnes:

• Loven fastlægger rammerne for håndtering af ”videnskabelig praksis” og ”tvivlsom forskningspraksis”, men hvad dækker disse begreber over?
• Hvad er definitionen af et ”videnskabeligt produkt”?
• Hvordan forholder andre danske universiteter sig til de nye regler?
• Hvilke erfaringer har de nordiske universiteter med sager om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis?

Konferencen foregik onsdag den 4. oktober 2017 kl. 14.00-17.00 i Festsalen (Hovedbygningen), Frue Plads 4, 1017 København K.

24. maj 2016 kl. 13-16, Alexandersalen

Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) afholdt tirsdag den 24. maj 2016 kl. 13.00 – 16.00 en konference, hvor fakulteternes såkaldte Named Persons' bidrag til at fremme god videnskabelig praksis på Københavns Universitet blev diskuteret. 

Der er gået et par år, siden alle fakulteter på Københavns Universitet indførte ordninger med såkaldt ”Named persons” i stil med den, der allerede halvandet år tidligere var indført på SUND. Dette skete som led i universitetets bestræbelser på at styrke god videnskabelig praksis og sætte ind over for videnskabelig uredelighed.

De udpegede ”Named Persons” fik til opgave at synliggøre de eksisterende politikker og institutioner til fremme af god videnskabelig praksis, at vejlede personer, som kommer ud for problemer med dårlig eller tvivlsom videnskabelig praksis og at bidrage til, at der foregår diskussioner om videnskabelig redelighed i de faglige miljøer. Det har imidlertid været overladt til de enkelte fakulteter at fastlægge de nærmere rammer og indhold for ordningen, og der synes at være markante forskelle mellem, hvordan ordningen administreres på de forskellige fakulteter.

Tiden er nu inde til at kigge nærmere på, hvordan det er gået. Hvordan har de enkelte fakulteter indrettet sig? Hvilken status har Named Person i forhold til fakultetets ledelse? Hvordan bliver henvendelser håndteret? Hvilken rolle har Named Person – er det primært rollen som mediator, rådgiver eller formidler? Og ikke mindst – hvilke erfaringer har de gjort, hvor mange og hvilke sager har der været, og hvorledes er de faldet ud?

Formålet med konferencen er bl.a. at vurdere, om ordningen har bidraget til en kulturændring på KU vedrørende sager om videnskabelig uredelighed og brud på god videnskabelig praksis. Er det fx lykkedes at nedbryde nogle af de barrierer, som måske i visse tilfælde kan have afholdt ansatte fra at videregive oplysninger om mulige brud på god videnskabelig praksis? Er vi blevet bedre i stand til at udnytte den viden, som er opstået i forbindelse med konkrete sager til at videreudvikle kulturen i de faglige miljøer? 

Praksisudvalget vil inddrage drøftelserne fra konferencen i udvalgets efterfølgende evaluering af Named Person-ordningen.

Konferencen foregik den 24. maj 2016 kl. 13.00-16.00 i Alexandersalen, Bygningsnummer 701, Bispetorvet 1-3, 1167 København K.

19. maj 2015 kl. 13-16, Alexandersalen

Konferencen satte fokus på normer for medforfatterskaber, der udfordres med Uddannelses- og Forskningsministeriets Code of Conduct for Research Integrity. Heri fremlægges nemlig normer for tildeling af forfatterskaber, som skal gælde for alle danske forskere. Desuden pålægges KU og andre danske forskningsinstitutioner at gennemføre en politik for, hvad der kræves for at være forfatter til en videnskabelig publikation og en politik for håndtering af forfatterskabskonflikter.

Praksisudvalget er af rektoratet blevet bedt om at formulere et oplæg til sådanne politikker.

10. juni 2014 kl. 15-18, Alexandersalen

Konferencen omhandlede god praksis i forbindelse med håndtering af mulige konflikter mellem på den enes side forskernes loyalitet over for eller påvirkning af eksterne sponsorer og/eller samarbejdspartnere og på den anden side hensynet til forskningens objektivitet. Der blev fokuseret på såvel kommercielle som offentlige (myndigheder) samarbejdspartnere og sponsorer.